23. juni 2025
Højskolevandring på Caminoen – en anmeldelse
Jeg vil takke for den bedste oplevelse, jeg har givet mig selv, og som jeg, i høj grad også kan takke jer for!!
Det første jeg oplevede, var Annas Højskoles hjemmeside. Den kom frem, ud af det blå og havde rigtig meget spændende at byde på. Jeg oplevede en meget professionel og imødekommende og sympatisk kontakt.
Jeg blev straks fanget af caminoen, og hvad der stod i programmet.
Hele turen oplevede jeg var meget veltilrettelagt, og alt klappede med information, flybilletter og vores første møde med Rasmus i lufthavnen.
Det klappede så fint, med transport med taxa og bus, det var nogle rigtig fine og velvalgte hoteller, og middagene, på de lokale restauranter var super lækre.
Rigtig godt at menuerne var bestilt på forhånd, så vi fik smagt lokale retter og vin.
Det var skønt, bare at skulle gå og gå og gå, blandt skønne mennesker, og så var alt andet ordnet for os.
En kæmpe gave...den største gevinst, var Rasmus!! 🙂🤗🙏
Han er meget sympatisk og varm, og han videregav os super spændende viden og fortalte med humor, ro og overblik, historier om Skt Jakob, pilgrimsrejsende, historie, politik og detaljer om kapeller og udsmykninger, mindesmærker mm og jeg oplevede at han havde svar på de mange spørgsmål der dukkede op undervejs.
Rasmus havde et flot overblik over dagen, og over gruppen, som deltes op ad dagen og som kunne blive en udfordring. Dette taklede han med stor ro.
SÅ fint at han talte sproget, og var på hjemmebane. Det var meget trygt!!
Og så kan manden jo synge og digte! 😆⭐
Det var også SÅ fint med de fine pilgrimsord, som vi funderede over, og hvordan Rasmus fik os til at vende dem i vores hoveder...stof til eftertanke og til vores videre pilgrimsrejse, videre i livet!
Kunne sikkert have fundet en masse mere godt at sige, men jeg slutter nu, og siger, endnu engang.......TAK FOR EN FANTASTISK REJSE!!
Jeg kommer igen på en af jeres andre ture, eller også går jeg caminoen igen!! 😍🌻
De aller bedste hilsner
Marina Kuld