
Mallorca Højskole
Mallorca Højskole
Se vores kurser på Mallorca
Vi har nu lavet højskole på Mallorca siden 2017 med ca. 4-5 kurser om året. Vi åbner op for sæsonen i april og slutter den i oktober. Vi laver ikke højskole dernede i sommermånederne, da vejret simpelthen er for varmt til os.
På Mallorca har vi vores skønne hus-kok Ulla Guasp Clausen, der bor delvist på Mallorca, og som har lært de lokale køkken at kende fra sin svigerfamilie. Så vi bliver forkælet med alle mulige mallorcinske specialiteter.
Det er lidt forskelligt hvem vi møder på Mallorca. Det kan være restauratør Helle Alexandersen, vinbonde Søren Svenningsen, galleristerne Jakob og Patricia Asbæk og mange af de andre spændende danskere, vi har lært at kende på Mallorca. Du ønskes god fornøjelse med studering af vores program .
Se vandre kurser på Mallorca her
Kurser på Mallorca
Billeder fra Mallorca Højskole
Vejret på Mallorca lige nu
Sådan bor du på Mallorca Højskole
Rammen for vores højskoleuge er vores skønne finca, højskolens hovedbygning. Finca er det spanske ord for en stor gård. Da der højst kan bo 16 kursister her, har vi også huset Son Pelai, hvor der kan bo 10-12 kursister. Son Pelai ligger 3 km fra fincaen. Alle der bor på Son Pelai, vil blive kørt til og fra aktiviteterne i højskolens minibus. Nogle vælger at gå eller cykle. Af samme grund samler vi mange af aktiviteterne i nogle moduler, og så lægger vi en længere siesta ind, før vores sene eftermiddag/aften modul starter. Prisen for at bo på Son Pelai er væsentlig lavere end prisen for at bo på fincaen.
Lidt om boligerne : Fincaen er fra 1828, men er gennemrestaureret med nænsom hånd, så man stadig oplever den klassiske gård med vandpumpe og den gamle presse til olivenolie. Fincaen ligger i naturskønne omgivelser ved foden af Tramuntana bjergkæden. Her er virkelig stille og roligt, det eneste man hører er fuglenes kvidren og klokkerne på fårene. Der er 3,5 kilometer ind til nærmeste by Lloseta med 5000 indbyggere. Gården er bygget på en 80 hektar stor og skøn grund med terrasser og pool, hvor de morgenfriske kan tage en dukkert. Den er omgivet af olivenlunde, mandel- og figentræer, ligesom der i sæsonen er mulighed for at plukke både appelsiner og citroner direkte fra træerne. Æggene får vi delvist fra gårdens høns.
Fincaen er delt op i 5 lejligheder med to dobbeltværelser i hver lejlighed. Et par af værelserne er en udvidet hems med eget badeværelse. I 4 af lejlighederne er der tilknyttet bad og toilet til hvert dobbeltværelse. I den femte lejlighed er der to værelser, der deler et bad/toilet. Der gives et nedslag i prisen ved delebadeværelse. Og ellers fordels værelserne efter først-til-mølle princippet'
Vores andet hus Son Pelai , er også stor spansk gammel landejendom, der ligger ca. 6 minutters kørsel i skolens bus fra højskolens hovedbygning. Man kan også cykle, det tager ca. 13 min. Son Pelai er over 700 kvadratmeter stor og har 10.000 kvadratmeter have med dejlig stor swimmingpool og terrasse.
På Son Pelai har vi 7 værelser; 3-4 eneværelser og 4 dobbeltværelser. Værelserne er ret forskellige, da man har bevaret stedets oprindelige stil – så det ikke kommer til at ligne et hotel. For det er det ikke. Nogle af værelserne har badeværelser, det koster lidt mere, nogle må dele badeværelse. Værelserne fordeles efter først til mølle princippet.
Kurser
UdsolgtTegning, akvarel og kreativitet på Mallorca
18. maj – 25. maj 2026
Få pladserMallorca set indefra
10. september – 17. september 2026
Få pladserMallorcas kultur, mad og vandring/cykling
21. september – 28. september 2026
Ledige pladserStrik på Mallorca med Helga Jóna - med mulighed for vandring
3. maj – 10. maj 2027